BEHANDLING
Ethvert møde tager sit udgangspunkt i det unikke og det særlige
Det som er gældende for det aktuelle øjeblik, den aktuelle tilstand, den aktuelle situation- og omstændighed. Der vil også altid være noget, der er alment- og generelt gældende for det “at være deltager i livet”; det at være menneske.
Vi søger mod lys, lethed, glæde, sammenhæng- og mening i tilværelsen.
Vi søger at lindre smerte, lidelse, ubehag, rod- og mangel på mening.
Vejene dertil kan være mange
Jeg har i min tilgang til behandling af mennesker med enkle og afgrænsede problemstillinger- eller mennesker med komplekse og mange facetterede udfordringer valgt teoretisk solidt funderede- og metodisk klare former, som personligt opleves meningsfulde- og som erfaringsmæssigt giver gode resultater.
- CBT/Cognitive Behavioral Therapy
- MBCT/Mindfulness Based Cognitive Therapy
- ACT/Acceptance and Commitment Therapy
- Eksistentialistisk forståelse
CBT – tilgangen giver mulighed for at arbejde med den komplekse sammenhæng mellem tanker, følelser, krop og handlinger – og de bagvedliggende antagelser og overbevisninger…
ACT – tilgangen åbner op for en mere fleksibel og værdibaseret tilstedeværelse i eget liv, at turde vove og rumme i bestræbelsen på at opnå en højere grad af overensstemmelse mellem egne værdier og handlinger…
MBCT – tilgangen er en meditationsorienteret tilgang, som aftalt- og fleksibelt indføjes i terapien og udgør en kraftfuld og effektiv vej til øget bevidsthed, fokus, ro og større indsigt…
At kaste anker i oprørt hav…
Den eksistentialistiske tilgang- og bagvedliggende forståelsesramme er dynamisk og omhandler universelle livstemaer som; liv og død, samhørighed og isolation, mening og meningsløshed, frihed og ufrihed.
At forstå, erkende og acceptere forskellen på det, der kan gøres noget med, og det der skal bæres…
Den konkrete terapi vil altid i udgangspunktet- og kontinuerligt fremadrettet blive afstemt med klienten ud fra problematik, motivation, tilgængelige ressourcer- og evt. sårbarheder.
Psykologiens mange discipliner; herunder biologisk psykologi, kognitionspsykologi, neuropsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi m.v. – samt særlige forståelsesrammer, som de eksisterer inden for f.eks. det relationelle- eller neuro-affektive felt, udgør en bagvedliggende buket af vidensområder, der ved behov og relevans inddrages i behandlingen.